Udgivet i Bolig og Livsstils-Hjørne

8 ting du kan gøre for at skifte din stues look for få penge

Af Gardinskinne.dk

Træt af den samme gamle stue? Så kan det være, at det er på tide med et nyt look. Efter mange år med den samme stue, så kan man godt blive lidt træt af at kigge på det samme set-up. Desværre kan en makeover godt komme til at koste dig dyrt, hvis du skal udskifte samtlige møbler.

Hvis du gerne vil give stuen en makeover, som ikke gør ondt på pengepungen, så har vi nogle gode tips til dig her. Det behøver nemlig ikke koste en formue, at give stuen et nyt look. I denne artikel kan du læse om 8 nemme ting, som du kan gøre i dag.

1. Ryk rundt på møblerne

Det koster ikke mere end håndkræfter at rykke rundt på møblerne inde i stuen, og det kan faktisk gøre en stor forskel. Din stue kan komme til at se helt anderledes ud, hvis sofaen pludselig står til højre i stedet for til venstre. Du kan også rykke lidt rundt på nipssagerne, lysestager eller pyntepuder. Det er de små ændringer, som gør den store forskel, så du kan lege lidt rundt med looket, indtil det ser fedt ud.

2. Skift pudebetræk

Puder og tæpper er noget af det, som får en stue til at se super hyggelig ud. Hvis du er træt af de samme gamle puder, så kan du give dem et nyt look med et flot pudebetræk. Et pudebetræk får også puderne til at se nye og rene ud. Gamle puder har det med at miste deres farve, og de kan komme til at se rimelig slidte ud. Det kan et nyt pudebetræk heldigvis redde - og så koster det dig ikke mere end 50 kr.

3. Køb nye lamper

Det er de færreste, som tænker over at skifte lamperne ud i deres stue. Ofte køber man en loftslampe eller en standerlampe, som får lov til at hænge eller stå i flere år uden at blive skiftet ud. Men det er faktisk en skam, for lamper gør rigtig meget for udtrykket i vores hjem. Hvis du gerne vil give stuen et nyt look, så start med at skifte lamperne ud. Lamper er ikke et dyrt møbel og du kan sagtens finde lamper til lave priser, som er både flotte og moderne.

4. Skift gardinerne ud

Hvornår har du sidst skiftet dine gardiner ud? Gardiner er et andet "møbel", som bare får lov til at hænge i masser af år. Gamle gardiner kan komme til at se slidte og kedelige ud, så måske er det på tide med et nyt look. Tag et kig på de nye og moderne gardiner med masser af smarte funktioner. Uanset om du kigger efter stofgardiner, persienner eller rullegardiner, så er der noget til enhver smag på gardinfronten.

5. Gå i genbrugen og køb nipssager

Nipssager er noget af det billigste, som du kan finde, især hvis du besøger en genbrug. Nipsting som pyntegenstande, billeder eller lysestager, er hvad der giver en stue kant og karakter. Hvis du gerne vil ændre lidt på looket derhjemme, så tag et smut i genbrugen og led efter brugte skatte, som kunne shine stuen lidt op.

6. Gør hovedrent

Det er måske et lidt kedeligt punkt på listen, men om ikke andet så er det et godt tip! En hovedrengøring koster dig ikke noget, og det kan faktisk godt give stuen et helt nyt look. Når vi siger hovedrengøring, så mener vi mere end bare en tur med støvsugeren. Bank sofahynderne af, puds vinduerne og kom ned i alle afkroge af din stue, hvor der kunne samle sig støv. En god omgang rengøring kan få din stue til at se ud som ny igen!

7. Køb ny vægpynt

Man kommer tit til at se sig blind på den vægpynt, som man måske har haft hængende i +5 år, selvom det hænger lige i øjenhøjde. Måske er det på tide med et nyt billede eller to. Billeder behøver ikke være dyre, medmindre du køber dem fra et kunstmuseum. Hvis du selv er kreativ, så kan du også give dig i kast med gør-det-selv kunstværker, hvis du gerne vil spare lidt penge på vægpynten.

8. Smid gamle sager ud og skab mere plads

Er din stue begyndt at ligne en lille hule? Måske er det på tide, at du får ryddet lidt op i alle de sager, som du ikke længere har glæde af. At smide ting ud kan godt være svært til at starte med. Måske har du en sentimental tilknytning til din gamle lænestol, som har stået i stuen siden du flyttede ind.

Hvis du har masser af møbler og sager stående i stuen, som alligevel aldrig bliver brugt, så kan det være de skal på genbrugen for at finde et nyt hjem. Når du smider ting ud, så skaber du også mere plads i et rum. Det åbner stuen op, og får den til at se lysere ud. Igen koster det heller ikke en krone at smide ud. Tværtimod kan du faktisk ende med at tjene penge på det, hvis du vælger at sælge dine sager videre.

Find det du mangler på gardinskinne.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 77 produkter fra mere end 12 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 82 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-12-06 09:01:07.

2
Produkttyper
77
Produkter
12
Forhandlere
82
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.